Nyhedsbrev Oktober 2022

FFTH Nyhedsbrev oktober 2022

Kære medlemmer

Efterårsaktiviteterne er kommet godt i gang, og dette nyhedsbrev giver en status på de forskellige aktiviteter, samt praktisk anvisning på hvordan man som medlem kan komme til at deltage.

Åbningstider.

Foreningen for traditionelle Håndværk har over hele sommeren prøvet at holde fast i de åbne dage onsdag fra 16-18 og lørdag fra 9-12. Det forsætter, og du kan således nemt komme i kontakt med aktiviteterne ved at kigge ind i Bådhal 8, på Præstø Havn.

Udover disse faste åbningstider, er der også kommet mange nye medlemmer der holder åbent på andre tidspunkter. Alle er velkomne udenfor de faste tider hvis porten er åben.

Aktivitetsgrupperne har oprettet en WhatsApp værkstedsgruppe, for at have en måde til hurtigt at aftale andre mødedage. Kontakt (SMS) Næstformand Peter Rasmussen  på tlf nummer 60947105 hvis I vil være med i denne WhatsApp gruppen.

Så alt i alt kører det hele i alle aktivitetsgrupper, og der er god stemning i værkstedet. Vi håber på at se jer en af dagene og glæder til efteråret med en masse sjove timer i værkstedet.

Aktiviteter

Vi er rigtig glade for at der er så mange som har indmeldt sig i foreningen over sommeren. Vi har nu flere aktiviteter i gang, såvel private so fælles foreningsaktiviteter.

Torsten og Bjørn har fuld fart på et nyt Kanobyggeri, og andre er ved at bygge en trappe.

Foreningsaktiviteterne kører med Peter Rasmussen som tovholder på Rylen og Stefan Preusche som tovholder på Præstøjollen, som er ved at få den 3 bordgang på og en stor flot egetræstamme til nye bord er skåret op og venter på afhentning.

Til spant og andet på de forskellige bådprojekter, har plankesaven været i gang og skåret 2 tomme krumtræ.

John har overtaget tovholderrollen for varmestuen og trappen. Kommunen har Mester Madsen i gang med at reparere taget, så den her vinter ikke byder på overraskelser i varmestuen på første sal.

Det tidligere omtalte samarbejde med Bevaringsforeningen for Præstø og omegn er også ved at udvikle sig i form af at bevaringsforeningen vil renovere det lille grønne tehus som står ved Dambæks have i vandkanten. Her vil bevaringsforeningen og Traditionelle Håndværk i fællesskab tilbyde nogle kurser om behandling og reparation af gamle vinduer, døre og andet bygningshåndværk.

Bestyrelsen og informationer.

Foreningen arbejder under ret frie former, og med mange medlemmer som muligvis ikke kender hinanden indbyrdes eller kender bestyrelsen, så vil der i løbet af efteråret komme forskellige forsøg på at styrke medlemsoplevelsen og specielt indgangen som nyt medlem.  

Der placeres en gæstebog/logbog i værkstedet til alle former for beskeder og spørgsmål. Det kan være indmeldelser, ideer og forslag, ønsker og behov eller andet til bestyrelsen. Mail, telefon og personlig henvendelse fungerer selvfølgelig stadig. Hjemmesiden www.ffth.dk opdateres bestyrelses afsnit med foto og kontakt oplysninger.

Med mange folk med forskellig håndværksmæssig baggrund, er det fundet hensigtsmæssigt med en eller anden grad af læring og styring af adgangen til specielt maskinerne, men også håndværktøjets rette brug samt opbevaring vil nyde godt af en vis grad af ensartet tilgang. Der arbejdes med bedre opslag og skiltning, suppleret med undervisning og anden vejledning. Tider og emner annonceres i nyhedsbreve samt opslag på hjemmesiden hen over efteråret.

Skriv venligst til nyhedsbrev@ffth.dk hvis du mod forventning ikke har modtaget nyhedsbrevet på mail

Bedste hilsner

Fra

Foreningen for Traditionelle Håndværk

Print Friendly, PDF & Email